Gieries vuartasjæjjah. Daesnie maahtah dov steemmam vedtedh mænngan vuesiehtimmiem «Giedtine – gie bïegkem eekie?» vuajneme ............................... Kjære Publikum. Her kan du avgi din stemme etter å ha sett forestillingen "Giedtine -hvem eier vinden?"

Video

Velkommen

til forestilling

Buerie båetede vuesiehtæmman, Giedtine – gie dïhte bïegken aajhtere? 

Velkommen til forestillingen Giedtine -hvem eier vinden? 

Kroenes byjreskasse jarkelidh jïh bïegkefaamoevierhkiej bigkemh daan biejjien tematihke Nöörjesne, mij abpe laantem jïh veartenem dæjpa. Vuesiehtimmie Giedtine- gie dïhte bïegken aajhtere? vihkeles jïh jeatjhlaaketje lahtese daennie digkiedimmesne. Åarjelsaemien Giedtine jïh seamma «goh giedtie». 

Det grønne skiftet og utbygging av vindkraftverk i Norge er en aktuell tematikk som berører store deler av landet og verden. Forestillingen Giedtine -hvem eier vinden? er en viktig og annerledes kommentar i denne debatten. Giedtine betyr «som et reingjerde» på sørsamisk.   

Daate rovnegs soptsese. Misjonaere Edvard Masoni (1870-1930) jaemiedistie tjuedtjele. Tjïeltese politihken tjåanghkose båata, gusnie bïegkefaamoem digkedeminie, kroenes byjreskasse jarkelidh jïh guktie båatsojne dellie. Masoni naan råallh meatan kinan luvhtie åtna mah sijhtieh heamturen Krijhtegielien bïjre soptsestidh. Tjïeltedirektööre ij naemhtemes sturreminie asth gosse dagkeres vihkeles tjåanghkoe, men eah dah råallh juvlehth gænnah. Råallh sijhtieh heamture edtja soptsesovvedh aerebe maam dennie tjåanghkosne nænnoestieh. Mij daate heamture jis dejnie kroenes byjreskinie åtna darjodh?    

Det er en merkelig historie. 

Misjonæren Edvard Masoni (1870-1930) gjenoppstår fra de døde. Han kommer inn på et politisk møte i kommunen, hvor de diskuterer om vindkraft, det grønne skiftet og hvordan reindriften påvirkes. Masoni har med seg noen kinesiske roller som ønsker å fortelle et eventyr om Krittringen.  Kommunaldirektøren har ikke tid til slike avbrytelser i dette viktige møtet, men disse rollene nekter å gi seg. Rollene mener at eventyret må fortelles før det gjøres vedtak på møtet. Hva har dette eventyr med det grønne skiftet å gjøre?  

Heamture krijhtegievlien bïjre Kinesne joe 1300 jaepine tjaalasovvi. Dïhte tyske dikteere jïh  dramaatihkere, Alfred Henschke – tjeakoesnommine Klabund, heamturem tyskegïelese 1920-jaepine jarkoesti. Dan versjovnen jïh barkoen mietie manustjaelijh vuesiehtimmiem sjïehtesjamme.   

Eventyret om krittringen har sin opprinnelse fra 1300-tallets Kina. Den tyske dikteren og dramatikeren, Alfred Henschke – under pseudonymet Klabund, oversatte dette eventyret til tysk på 1920-tallet. Det er hans versjon og bearbeiding manusforfatterne har tatt utgangspunkt i.  

Dramaa göökte nyjsenæjjaj bïjre gïeh tsalloeminie gie dïhte maanan rïektes tjidtjie. Reaktosne maana krijhtegievlien gaskoeh tjåadtjan. Gåabpatjahkide nyjsenæjjide stillie maanam fïerhtede gïeteste sigkedh. 

Dramaet handler om to kvinner som strides om å være barnets rette mor. I retten plasseres barnet midt i krittringen. De to kvinnene blir bedt om å dra i hver sin arm på barnet. 

Gie dïhte rïektes tjidtjie? Gïen lea reaktam maanese?  

Gie dïhte bïegken aajhtere? Gïen lea reaktam bïegkese?  

Hvem er den rette moren? Hvem har rett til barnet?  

Hvem eier vinden?  Hvem har rett til vinden?  

Gieries vuartasjæjjah. Daesnie maahtah dov steemmam vedtedh mænngan vuesiehtimmiem «Giedtine – gie bïegkem eekie?» vuajneme.

Her kan du avgi din stemme etter å ha sett forestillingen “Giedtine -hvem eier vinden?” 

Gieries almetjh

Kjære publikum

Gieries almetjh 

Eatneme guktie mijjese åehpies, jarkerosteminie. Nöörje dïhte laante mij jeenemes straejmie nuhtjie jïh mij akt mij båetije biejjide jeanene. Jis Paris-latjkoem nænnoes veartenem jaksedh, tjuara fossijle båeltiemistie jarkelidh orre faamoegaaltijidie.  

Kjære publikum 

Verden slik vi kjenner den er i endring. Norge ligger i verdenstoppen av strømforbruk som forventes å øke fremover. For å nå Parisavtalens mål for en bærekraftig verden, kreves omlegging fra fossilt brensel til fornybare kraftkilder. 

Gosse kroenes byjreskasse jarkelidh dellie vierhtieh skaepiedidh gusnie ulmie loejhteladtemh vaeniedidh. Læjhkan tjuara digkiedidh magkerh vierhtieh dah mah daan suajan nuelesne. Jis ekonomije jarngesne gosse daejtie vierhtide edtja skaepiedidh, guktie dellie unnebelåhkoen almetji aerpievuekiej jïh jielemi vierhtiejgujmie? Mejtie aalkoealmetji reaktah edtjieh dabpanidh gosse bïegkefaamoeh bigkedh. 

Det grønne skiftet har verdiskapning med reduserte utslipp som mål. Men det er ikke uviktig å diskutere hvilke verdier som faller inn under denne paraplyen. Om økonomisk vekst er en sentral verdi, hva da med verdien av minoritetssamfunns tradisjoner og levevei? Skal urfolks rettigheter vike for utbygging av vindturbiner?  

Daennie vigkies eatnamisnie soptsese aalka, dovletjistie vaajese kinan luvhtie mij gihtjie gie dïhte maanan rïektes tjidtjie; dïhte gie maanam bööremes damta jïh fïerhten biejjien maanam suvhtede, jallh dïhte gie faamoen åvteste maanam vaajtele? 

Gie dïhte bïegken jïh eatnemen vierhtiej aajhtere?  

I dette konfliktfylte landskapet begynner fortellingen, en urgammel kinesisk myte som stiller spørsmålet om hvem som er et barns rette mor; den som kjenner henne best og som holder henne nært hver dag, eller den som ønsker å bruke henne for vinnings skyld?  

Hvem er det som eier vinden og naturens ressurser? 

Teater-åejvie/ Teatersjef

Cecilia Persson jih/og                                                                  Birgitte Strid 

Åarjelsaemien Teater jih/og Nordland Teater 

«Det finnes så mye elendighet i verden, skal vi ikke forsøke å lindre det, så godt vi kan?»

– Haitang, fra manus

Medvirkende

Manuse/Manus:  Peter Oskarsson  jih/og Cecilia Persson  
Jarkoestæjja/Oversetter til norsk:  Stein Elvestad 
Jarkoestæjja/oversetter til samisk:  Sig-Britt Persson  
Bïhkkedæjja/Regi:  Peter Oskarsson  
Musihke/Musikk:  Frode Fjellheim  
Hammoedæjja/Scenograf:  Peter Holm  
Vaarjoeh/Kostyme:  Peter Holm

Dorjehtæjjah/Skuespillere:  Frida Bjørnland , Ole-Henrik Bjørkmo Lifjell  ,Sara Margrethe Oskal, Stein Elvestad, Cecilia Persson, Trond Peter Stamsø Munch , Sven Henriksen, Isabella Flått jih/og Johan Haugen 

Tjoevke/Lysdesign:  Johan Haugen  
Filme/Film:  Dan Jåma  jih/og Se Nor 
Animasjovne/Animasjon:  Håkon Lundvall  
Tjoejeteknihkere/lydtekniker: Frode Fridtjofsen
Filmebietskiedæjja/film klipp: Håkon Lundvall jih/og Camilla Drege Arntsen 
Gaarvoegåarojh/Kostymesyere:  Halvard Leirvik jih/og Kari-Britt Nilsen  
Sminhketæjja/Sminkør:  Tove Solbakk
Vååksjedæjja/Inspisient: Isabella Flått
Vierhkiesijjie/Verksted: Magne Jøsevold jih/og Herlof Øverdal
Rekvisitöörh/Rekvisitører: Sissel Heien jih/og Grete Larsen
Produksjonen åvtehke/Produksjonsleder Åarjelhsaemien teatere: Leammuid Biret RàvdnàDorjeje/Produsent Åarjelhsaemien  teatere: Camilla Drege Arntsen
Digitaale programme/Digitalt program: Tina Ditlefsen
Maarhkede/Marked: Tina Ditlefsen, Tove Hovind, Trine Rimer jih/og Hilde Karin Skreslett (NT)
Camilla Dreie Arntsen jih/og Leammuid Biret (ÅAST)

Darjoje/Produsert av:  
Åarjelhsaemien Teatere jih/og Nordland Teater 

Gæjtoe/takk til 
Gunn Margret Utsi, Andreas Kolstad, Ole Henrik Kappfjell, Per Anders Kappfjell, Ramona Kappfjell Sørfjell jih/og Adrian Pedersen. 
Anders Moxness på Inventum RTD 

Produksjovne lea dåarjoem åådtjeme daejstie/Produksjonen støttes av: 

Norsk Kulturråd,  Sametinget, Nordland fylkeskommune 

Vuesiehtimmie bielie kultuvreåejviestaareste Bodø 2024 
Forestillingen er en del av Bodø 2024. 

Det grønne skiftet

Kroenes byjreskasse jarkelidh  

Det grønne skiftet 

Gaaltije/Kilde: regjeringen.no 

Kroenes byjreskasse jarkelidh lea loejhteladtemen bïjre jïh guktie Nöörje edtja laante sjïdtedh mij loejhteladtemem vaenede åvtelen jaepien 2050. Jis dam buektiehtidh dellie seabradahkese tjoerebe jaksedh gusnie sjïdtedimmie jïh evtiedimmie eatnemem vaarjele.   

Det grønne skiftet handler om hvordan Norge skal bli et lavutslippsland innen 2050. For å få til dette må vi omstille oss til et samfunn hvor vekst og utvikling skjer innenfor naturens tålegrenser. 

Seabradahke tjuara kroenes byjreskasse jarkelidh, desnie gaajhkem maam dorje jïh gaajhkh dïenesjh mah vadtasuvvieh tjuerieh vaenebe nåake konsekvensh klijmase jïh byjreskasse årrodh goh daan biejjien. Daate barkoes sjædta, men læjhkan gujht nuepie.    

Samfunnet må igjennom et grønt skifte, det må skje en overgang til produkter og tjenester som gir betydelig mindre negative konsekvenser for klima og miljø enn i dag. Det vil være krevende, men fullt mulig. 

Kroenes byjreskasse jarkelidh tjuara globaale årrodh. Dannasinie internasjonaale ektiebarkoe vihkeles guktie ulmiem ektesne jaksedh, jïh ektesne barkedh teknologijem evtiedidh jïh mieride nænnoestidh. Seamman aejkien Nöörje goh gaajhkh jeatjah laanth, tjuara jïjtse geajnoem gaavnedh kroenes ekonomijese.   

Det grønne skiftet må være globalt. Derfor er internasjonalt samarbeid viktig for å sette felles mål, og samhandle for å utvikle teknologi og rammebetingelser. Samtidig må Norge, som alle land, finne sin egen vei til en grønn økonomi. 

Båatsoereakta

Reindriftsrett

Båatsoereakta – saemien reakta 

Båatsoe mijjese åehpies goh sjïere jieleme, mij joekoen vihkeles saemien kultuvren vaarjelæmman, seabradahken jieliemasse jïh saemiengïelese. Gaajhkesh gïeh båatsoen jieliemisnie tjuerieh jïjtse sijjiem båatsoesïjtesne utnedh jïh reaktam mïerhkem guedtedh.  

Reindriften er allment anerkjent som en helt spesiell samisk næring, som danner et viktig grunnlag for å bevare samisk kultur, samfunnsliv og språk. Alle som skal drive med reindrift må tilhøre en siidaandel (driftsenhet/familieforetak) i et reinbeitedistrikt og ha rett til reinmerke. 

Daan biejjien mahte 80 båatsoesïjth Nöörjesne, stuerebh jïh unnebh. Nordlaanten fylhkesne jeenemes lea båatsoedajve. Barre duvvene naan gïlle sååline jïh Lofuohtesne (Lofoten), Viestterálesne (Vesterålen) mejtie ij gåatoemasse nuhtjesuvvieh (gaaltije: Nordlaanten fylhkenålma).   

Det finnes i dag rundt 80 reinbeitedistrikt av varierende størrelser i Norge. Mesteparten av Nordland  fylke er reindriftsområde. Det er kun noen få øyer på kysten, i tillegg til ytre deler av Lofoten og Vesterålen, som ikke brukes (kilde: Fylkesmannen i Nordland). 

Nordlaantesne eatneme mij gåatomelaantem juaka, sååline, voenine jïh vaerine. Sjïere daelvege baejieh bovtside akten jallh gellie jaepieh muvhtide dajvide gåadtsoedidh. Dan mænngan gåatomedajvem baejieh årrodh guhkiebasse gossege viht gåatome. Daejnie dajvine iktegisth naemhtie bovtsigujmie barkeme jïh daerpies orreme gosse dejtie gaertjies gåatomelaantide bööremes nuhtjedh. Dellie gellie jaepieh maehtieh vaesedh gossege viht bovtsh dejnie dajvine gåatoeh.     

I Nordland er mye av beitelandet oppdelt fra naturens side, med øyer, fjorder og fjell. Spesielt på vinterstid brukes området intensivt én eller flere sesonger til det begynner å bli utbeitet. Området må deretter ligge ubrukt til beitet tar seg opp igjen. Dette er helt vanlig, og nødvendig for best mulig ressursutnytting. Det kan derfor gå flere år uten at det er rein i et bestemt område. 

Jeenh jeatjah aaj stuvrie guktie gåatomelaante tïjjesne nuhtjesåvva. Orre boelvh båetieh, bovtsh dessieh, laante gaertjede, velvie juvrijste jïh klijma mij jarkerosteme. Læjhkan ij båatsoen reakta dajveste nåhka gosse gåatomelaante vaenebe nuhtjesåvva. 

Også andre forhold gjør at beitebruken varierer over tid. Det kan skyldes generasjonsskifte, tap av rein, inngrep, rovviltbelastning og klimatiske endringer. Perioder med lavere bruksfrekvens har ikke betydning for retten til å drive reindrift i et område. 

Åajvaladtjh lea dïedte båatsose nænnoes ekonomijem, ekologijem jïh kultuvrem sjïehtesjidh jïh fylhkenålma båatsoelaakem reerie. Dennie laakesne nænnoestamme dah gïeh laantem eekieh, jeatjah giej reaktah desnie jïh åajvaladtjh dïedtem utnieh dejtie båatsoedajvide vaaksjodh goh dah vihkielommes vierhtieh båatsoen vaarjelæmman.  

Bovtseburrien lea aaj reakta bovtsigujmie jåhtadahki mietie juhtedh gogkoe ij mij geerelh. Gaajhkesh gïeh dajvine fïelestieh gusnie bovtsh gåatoeminie, dïedtem utnieh bovtsem krööhkestidh jïh vååregelaakan dåenmiedidh. Sjïere skïeredahken jïh suehpeden jïh gosse bovtsigujmie barkeminie.  

Myndighetene har ansvar for å legge til rette for en økonomisk, økologisk og kulturelt bærekraftig reindrift, og fylkesmannen forvalter reindriftsloven. Her går det fram at grunneiere, andre rettighetshavere og myndighetene har et ansvar for å sikre reindriftsarealene som reindriftens viktigste ressursgrunnlag. Reindriftseier har også rett til fritt og uhindret å flytte med reinen langs reindriftens flyttleier. Det er slik at alle som ferdes i område hvor det beiter rein, plikter å vise hensyn og opptre med varsomhet. Særlig hensyn i reinens brunsttid og kalving, og når det foregår arbeid med reinen. 

«Hils våre landsmenn og si at de må bygge Norge i kjærlighet.»

– Carl Johan Oftedahl

Edvard Masoni

Edvard Masoni. Saemien reaktaj åvteste  

Edvard Masoni. I Kamp for samiske rettigheter. 

Edvard Masoni Måehvesne jaepien 1870 reakadi, jïh byjjeni spidtjesijjesne Rasta. Eejhtegh Saelhtievaerien raastebielien båatsoealmetjh, men namhtah bovtsh gosse Edvard byjjeni. Jalhts vaenie beetnegh Edvard skuvlesne mïnni jïh teologije ööhpehtæmman lohki jïh 1897 Kinase misjonaerine vöölki.  

Edvard Masoni var fødd i Rana i 1870 og voks opp i husmannsgrenda Rasta. Foreldra hans kom frå den grenseoverskridande reindrifta ved Saltfjellet, men dei hadde ikkje rein lenger då Edvard voks opp. På trass av dårleg økonomi reiste Edvard ut og tok teologisk utdanning, og i 1897 reiste han til Kina som misjonær.  

Jaepien 1903 jis USAese jïh dåaktarinie desnie ööhpehti. Dan mænngan Kinasne jaepeste 1912 jaapan 1928, daelie dåaktarinie dejnie voenine.  

I 1903 reiste han vidare til i USA og utdanna seg til lege der. Han oppheldt seg seinare i Kina igjen samanhengande i åra frå 1912 til 1928, no som lege på landsbygda.   

Masoni lij Skandinavijisnie amerikantïjjen jïh dan mubpie kinantïjjen gaskem. Daejnie jaepine tjarke politihkine barki jïjtse almetjidie, jïh bïjre jarkan Saepmesne fïelesti dovne nöörjen, sveerjen, soemen jïh russlaanten voenine.   

Masoni var i Skandinavia i åra mellom amerikaopphaldet  og det andre kinaopphaldet sitt. I desse åra engasjerte han seg sterkt politisk for sitt eige folk, og han besøkte då samiske bygder på norsk, svensk, finsk og russisk side av Saepmie.  

Åahpeni Daniel Mortenssonine gie jaepien 1910 dejnie saemienpolitihken plaerine Waren Sardne eelki. Masoni mahte seamma jeenem dennie plaeresne tjeeli goh redaktööre Mortensson. 

Han vart venn med Daniel Mortensson som i 1910 starta den samepolitiske avisa Waren Sardne. Masoni var den som skreiv mest i avisa nest etter redaktør Mortensson. 

Masoni lij eadtjohke meatan dennie seabradahken digkiedimmesne golme kontineentine dan tïjjen gosse kolonijaale åssjalommes Jillieveartanisnie veaksahkommes.  Masoni iktegisth dej kolonijen almetji åvteste soptsesti kolonijaale åejvieladtji vuestie, saaht Amerikan aalkoealmetjh, kolonijen almetjh Asijisnie jallh saemieh Skandinavijisnie.  

Edvard Masoni Åkresne, Sunnhordlaantesne jaepien i 1930 sealadi. 

 Masoni var aktiv samfunnsdeltakar på tre kontinent på den tida då dei kolonialistiske ideane stod som sterkast i Vesten. Masoni tok over alt standpunkt for dei koloniserte folka og mot koloniherrane, anten det var tale om amerikanske urfolk, koloniserte folk i Asia eller samar i Skandinavia.  

Edvard Masoni døydde i Åkra i Sunnhordland i 1930. 

Jon Todal, Professor v/ Sàmi allaskuvla-saemien jolleskuvle Professor v/ Sàmi allaskuvla-samisk høgskole 

Ranens Tidende 8.6. 1910: